Pasningsvejledning til Tenrec

Pasningsvejledning til lille tenrec  (Echniops Telfairi) 
 
                        Foto: Dianna Sjøgren Pedersen 
 
 
Kort info:

• 8-12 år i fangenskab

• 130-300 gram, hvor hunnerne er størst

• Skumringsaktive

• Minimums plads 80*50*50 til 1 individ

• Er træklatrende og bundlevende

• Spiser insekter, killingekost, kød, æg, rejer, grøntsager og frugt

• Kan gå i dvale i vinter månederne

• Trives både i flok og alene. Dog aldrig 2 hanner sammen

• 1-9 unger

• Drægtig i 52-64 dage

• Bliver let meget tamme

• Ikke særlig krævende kæledyr 
 

Dyreart:

Chniops Telfairi, eller på dansk lille tenrec, børstesvin eller almindelig tenrec, kaldes på engelsk lesser tenrec.

Tenrecen er et insektædende pattedyr der hører ind i familien tenrechidae, men er den eneste af sin art der hører ind i kategorien Echniops.

Selvom den har pigge, og er i stand til at rulle sig sammen som et pindsvin, er den ikke i familie med et pindsvin, men derimod med en spidsmus der lever på Madagaskar. Det er blot 2 forskellige arter der har udviklet sig til at ligne hinanden meget, grundet de relativt samme levevilkår de har haft. 
 
Fuldvoksne dyr: Vejer ca. mellem 130-300 gram alt efter om det er hunner eller hanner og om de har været i dvale eller ej. De måler ca. 13-20 cm, igen alt efter hvilket køn. Hunnerne er størst, og har som regel en normal vægt på omkring 260 gram, men kan komme op og veje hele 370 gram ved drægtighed. Kroppen er meget ovalt formet, med et spidst ansigt, lang snude, store øre og små øjne. Den øverste del af kroppen er dækket af pigge i hvide, brunlige og sorte farver, mens hoved, bryst og mave er dækket af små hvidgrå hår. Tenrecen har også en lille hale på ca. 1-1,5 cm, der også er dækket af pigge. De har 32 tænder som er rovdyrs tænder, og 4 fortænder der er meget lange og spidse, som de bruger til at kvase insekter med. på hver fod er der 5 tær med klør, der slides og bruges når de klatre. Benene er ca. 3-4 cm lange. Ligesom ved fugle og reptiler, har tenrecen kun 1 kloakering, hvor deres kønsorganer sidder indvendigt. Dette kan derfor også gøre det mere besværligt for det utrænede øje at se hvad der er hunner og hanner. Hanner har et kortere og bredere hoved end hunnerne, og har en anelse større øjne samt et stort hævet område omkring øjnene. De udskiller også en stærkere og mere sødlig moskus duft, samt mere sekret fra øjne og næse end hunnerne gør, når de er opstemte eller finder en god duft. 
 

Burindretning, samt valg af bur:

Tenrecen er af natur meget undersøgende, og vil derfor bruge hver en cm af dets hjem.

Massere af grene er at foretrække, samt hængekøjer, muligheder for at have et sted at grave, højt græs de kan rode rundt i og evt. et hjul hvor de kan få brændt lidt krudt af. Det er en god ide at flytte lidt rundt i deres hjem engang imellem, for at de skal gøre sig nye indtryk, og for at få dem stimuleret. 
 
Der er flere typer af bure man kan vælge imellem: 
Tremmebur / Rottebur:  Tremmebur er at foretrække til dem der godt kan lide at blive underholdt, og ha muligheder for at dekorere med hængekøjer, hyggeposer, ranker af fx sokker, stiger, løbehjul/flying saucer og andre spændene ting.

Og er en rig mulighed for at udnytte burets fulde potentielle i det at der kan klatres meget. Dog anbefaler jeg at man i et sådant meget åbent bur, enten har dem stående i et værelse hvor temperaturen ikke kommer under 22 grader, eller at man har et lille varmelegeme i form af fx en varmeplade i det ene hjørne hvor de kan varme sig på hvis de føler sig lidt kolde.

Husk at have et sandbad med evt. chinchilla sand tilgængeligt så de kan få skrubbet alle de døde hudceller af, da tenrecer ikke er super glade for vand. Det er også underholdene at se når de vasker sig.

Tunge vand- og madskåle er at foretrække, da de vil vende skålen på hoved for at se hvad der er neden under den, hvis ikke den er tung nok.

Det er vigtigt at tremmeafstanden ikke er mere end 1 cm. En af fordelene ved dette bur er at man kan vælge et lidt mindre bur, hvis man sørger for at udnytte det korrekt eller et højere bur i flere etager.   Terrarie:  Er en skøn mulighed for dem der ønsker at lave et så naturligt miljø som overhoved muligt. Her anbefales det at tildække siderne med korkplader, så der er noget at klatre på, men også for at holde på varmen. Det er vigtigt at sørge for at der er massere af stammer og grene samt andet godt at gemme sig under og klatre på. At plante højt græs i lave skåle/fade, er her en mulighed for at stimulere. Det er dog en god ide at have flere skåle at skifte imellem, da der vil blive gravet i skålen efter små insekter og regnorme. Tørret bøgeblade kan også med fordel bruges i bunden som dekoration og til stimulering.

Hvis terrariet skal stå i et rum der er under 22 grader, anbefales det også at der er et varmelegeme til stede. Dette kan fx være i form af varmekabler eller varmeplade, dog anbefales det ikke at have en varmelampe inde i terrariet da der så vil være muligheder for brandskader. En af fordelene ved at vælge et terrarie er at det er nemmere at kontrollere deres temperatur, og at de ikke lugter eller sviner lige så meget. 
 


Bundmateriale der kan bruges:

• Træflis

• Barkflis

• Kokosfibre

• Spagnumfibre

• Kokoshumus

• Boxo

• Hempbedding

• Carefresh

• Avis trevler 
 
Fodring:

I naturen lever tenrecen mest af regnorme, larver, orme, andre insekter samt fx små muse unger eller andre små gnaver unger i passende størrelse. Til dels lever de også af små ferskvandsfisk og rejer, da der er et bestemt mineral i rejernes skal som de har brug for.

Til tider spiser de også frugt og forskelligt rødder og andet plante materiale.

Der skal altid være rent vand og mad tilgængeligt.  

Tørkost kan både bestå af kattefoder, tørret insekter, insekt paté eller pindsvine tørkost. Det kan med fordel blandes på forhånd.

Som supplement fodres der med levende insekter, sød frugt, kogte grøntsager, kogt kylling, æg, pindsvine vådfoder, killinge vådfoder og tilberedt fisk. 
 
Frugt/nød til inspiration:

• Fersken

• Banan

• Nektarin

• Ananas

• Æble

• Jordbær

• Pærer

• Mango

• Passionsfrugt

• Kokosnød 
 

Insekter til inspiration:

• Regnorme

• Melorme

• Voksmøllarver

• Fårekyllinger

• Græshopper

• Rosenbillelarver 
 
Dvaleperiode:

Dvaleperioden plejer at starte i slutningen af september og slutter som regel i starten af marts.

Det er vigtigt at de under dvaleperioden har varmelegeme tilgængelig, samt vand og mad til rådighed, også selvom de ikke rører det hele dvaleperioden.

Det er desuden også vigtigt at holde et vågent øje med dem for at sikre sig, at de ikke pludseligt taber for meget vægt. I så fald, skal der skrues op for varmen, og der skal tilbydes ekstra lækkert mad i en periode.

Hvis vægten fortsat falder drastisk skal der tages kontakt til en dyrelæge.

Normal vægten er ca. 270-300 gram inden dvale, og 190-200 gram efter dvale for hunner.

For hanner er 160+ gram normalt før dvale, og bør ikke komme under 120 gram.

Man kan sagtens tage dem ud selvom de er i dvale. Håndteres de dagligt, er det ikke sikkert at de går i dvale, men er de først i dvale er det normalt at have dem ude 1-2 gange om ugen.

Det er ikke alle individer der går i dvale. Det afhænger meget af om tenrecen går alene eller i flok, hvor høj temperaturen i rummet er, om de er i et rum med meget 'trafik' og hvor mange lyse dagtimer de har.

Efter endt dvaleperiode følger typisk brunsten, som man ikke ligger mærke til, hvis der kun holdes et enkelt individ eller individer af samme køn. Det ses dog sjældent at der er lidt mere aktivitet blandt en flok med hunner under brunsten, hvor de vil prøve at dominere hinanden. 
 
Stimulering samt behov for motion:

For at undgå overvægt, samt et deprimeret individ, er det vigtigt at der bliver stimuleret og motioneret nok.

Dette kan gøres ved at tilbyde massere af klatremuligheder i form a grene, hængekøjer, reb og evt. et løbehjul/flying saucer.

For at stimulere lugtesansen kan man med fordel grave tørret insekter ned, eller hvis man bruger terrarie, slippe levende melorme løs i bundlaget.

Sten, træstumper, tørret grene og tykt bundlag, fremprovokere en lyst til at grave, og se hvad der skulle gemme sig noget under. På denne måde bliver neglene også slidt, og behøver ikke klippes. 
Derudover kan de selvfølgelig også slippes løs på gulvet, HVIS der er stor observering og ingen muligheder er for at komme til skade eller gemme sig og sætte sig fast et sted, som fx inde i en højtaler! Evt. kan man spærre et lille område af, og stille nogle sko, noget tøj og andet i indhegningen, som tenrecen kan undersøge.

Tenrecen er et meget undersøgende dyr, og kan i naturen tilbagelægge mange kilometer om natten. Og kan pludselig bevæge sig meget hurtigt. Så selvom de ikke virker til at gå hurtigt, så kan de snildt stikke af i et meget hurtigt tempo, hvis de ser sit snit til det. Græs er her også en dejlig mulighed, da de rigtig kan grave og rode rundt i det.

 

Sociale behov samt hold af flere individer:

I naturen færdes tenrecen alene, og finder sammen efter endt dvaleperiode, hvor parringen vil finde sted. Men i fangenskab, kan tenrecen godt nyde at have selvskab af 1-2 andre individer. En flok kan bestå af 1-3 hunner og eller evt. en han hvis man skulle have mod på at der kommer unger på alle sine hunner 1 gang om året. Hold aldrig 2 hanner sammen da de vil komme op og slås, og dette kan, og vil i værste tilfælde ende med et dødsfald eller en aflivning.

Det anbefales altid at, hvis man har planer om at skulle have en flok, så kræves der flere gemmesteder, større areal i deres bur/anlæg og flere redekasser.

Det er altid vigtigt at holde øje med om flokken/parret trives og fungere!

En sund flok sover gerne sammen, og slås ikke om maden. Hvis de ikke trives, skal de splittes ad i hver deres bur/anlæg.

Tenrecen kommunikere primært via lugt og lyde. Lydene kan bestå af hvæsen, små piv og evt. en lille brummen. Ved kraftig hvæsen, rejsning af piggene, og blotlæggelse af fortænder, bryder tenrecen sig ikke om situationen, og dette kan føre til en sådan aggression, at tenrecen puster sig op, puffer med piggene, hopper lidt, og kan finde på at bide sig fast!

Under brunsten/parringen er det normalt at hannerne piber og kalder på hunnerne, for at lokke dem til en parring. 
 
Han tenrec 
 
Hun tenrec 
 

Parring samt pasning af unger:

Hunnerne er fertile hele året rundt, men parringen finder som regel sted efter endt dvale.

Og ungerne vil komme i slutningen af foråret til start sommer, det ses dog sjældent at de kan få 2 kuld om året.

Hannen vil altid være interesseret i hunnen, men hun vil sige fra, hvis hun ikke har lyst.

Mere end 1 kuld om året frarådes dog, da det er en stor belastning på hunnens krop. Så sker dette, bør man fjerne hannen.

Den optimale alder for en hun der skal parres er fra 1-7 år. alt udover det, er ganske enkelt uansvarligt da det kan skade tenrecen.

Første kuld bør dog finde sted inden de første 4 år, da hunnens bækken parti stadig er lidt blødere. Jo ældre de bliver, jo hårdere bliver deres bækken, og jo farligere og sværere bliver det for hunnen hvis det er hendes første kuld. Jo ældre hun bliver, desto færre unger vil der også komme.

En han kan bruges allerede efter første dvale, så allerede fra når han er ca. 6 måneder gammel, til han dør eller mister interessen.

Op til selve parringen vil hannen jagte hunnen og udskille meget sekret fra næse og øjne samt pibe for at gøre hende interesseret i ham. Han vil prøve at klatre op på ryggen af hende og bide sig fast i hendes pigge. Hunnen vil afvise ham og derfor hvæse og puffe til ham med piggene ind til hun er klar. Og derefter vil parringen finde sted. 52-64 dage efter vil kuldet anmelde sin ankomst.

Det er rigtig vigtigt at holde hunnen i et særskilt bur, hvor hun har massere af gemmesteder, redekasser og rede materiale. Dette skal foregå senest 14 dage før ungerne kommer, og helst fra når man er sikker på at hun er drægtig.

Det er vigtigt ikke at trykke på hendes mave, så tages hun op, skal hun helst klatre op selv eller løftes meget forsigtigt uden at klemme om hende. Hvis der klemmes for meget om hende, kan ungerne miste deres placering inde i maven, hvilket er rigtig skidt hvis de er på vej til at ligge rigtigt i forhold til fødslen.

Det er også vigtigt ikke at forstyrre hunnen op til hendes fødsel, samt 14 dage efter. Medmindre man kan læse hunnens adfærd og har en virkelig godmodig hun der acceptere en.

Under en drægtigheden bør der tilbydes alt det mad hun finder bedst, og det er ikke unormalt at de tager 40-120 gram på under drægtigheden, alt efter hvor mange unger der er. Hun bør også have et tilskud af calcium både før og efter fødslen, samt mens der ammes, da ungerne optager meget af hendes. Har hun ikke calcium nok i kroppen, kan hendes krop lammes og hun kan gå i kramper.

Der kan komme 1-10 unger, og alt efter hvor stort kuldet er, kan der være nogle efternølere der ikke tager så meget på, og evt. dør. Dette er naturens gang, og hun kan ikke selv give føde til så mange unger.

Når ungerne er 2-3 uger begynder de så småt at spise selv. Her skal er tilbydes ekstra lækker mad til de unger der ikke er så store.

Mad der kan tilbydes i starten er fx opblødt mad, blandet med calcium og vådfoder for derefter at blive blendet. Husk at der skal være lunt når det serveres. Men aldrig varmt eller koldt!

Når de bliver 3-4 uger, kan de tilbydes killingefoder, hvor pastillerne er meget små. Insekter er også gode, specielt fede og bløde larver/orme. Og da både mor og unger spiser og drikker meget, kan det være nødvendigt at fylde op 2-3 gange om dagen.

Buret skal også i denne periode skiftes oftere, for kommer der noget ind, kommer der også noget ud. SKIFT IKKE BURET DE FØRSTE 14 DAGE EFTER FØDSEL, ELLER OP TIL FØDSLEN!  

Ungerne vil blive født nøgne, blinde og døve, men man kan dog ane de små pigge, som hurtigt vokser.

Når de er 5-7 dage vil deres små øjne og øre åbnes.

Piggene udskiftes jævnligt som små, og når de bliver ældre vil det kun være enkelte der bliver skiftet ud af gangen.